Benzodiazepiner

Benzodiazepiner kom på markedet i 1960’erne og blev bl.a. lanceret som ”Husmorpillen”.

Dengang mente man ikke, at der var bivirkninger eller risiko for afhængighed forbundet med pillerne, men det har siden hen vist sig, at benzodiazepinerne er særdeles afhængighedsskabende og bivirkningerne er mange.

 

Præparaterne sælges under forskellige navne:

Indholdsstof:                                   Præparatnavn:

Alprazolam                                        Alprazolam, Alprox®, Tafil®

Bromazepam                                     Bromam®, Lexotan®

Chlordiazepoxid                                Klopoxid, Risolid®

Clobazam                                           Frisium®

Clonazepam                                       Rivotril®

Diazepam                                           Apozepam®, Diazepam®, Hexalid®, Stesolid®,Valaxona®, Valium®

Flunitrazepam                                   Flunipam®, Flunitrazepam, Rohypnol®, Ronal®

Lorazepam                                         Lorabenz®, Temesta®

Lormetazepam                                  Pronoctan®

Nitrazepam                                         Apodorm®, Mogadon®, Nitrazepam, Pacisyn®

Oxazepam                                          Alopam®, Oxabenz®, Oxazepam®, Oxapax®, Serepax®

Triazolam                                           Halcion®, Rilamir®

 

Alle benzodiazepiner har fem primærvirkninger:

  1. Hypnotisk – fremkalder søvn

  2. Beroligende – dæmper angst, virker afslappende

  3. Antiepileptisk – mindsker sandsynligheden for angstanfald

  4. Muskelafslappende – nedsætter muskelspændinger og tilknyttede smerter

  5. Amnetisk – nedsætter kort- og langtidshukommelsen​

De forskellige benzodiazepiner har disse primære virkninger i forskellig grad. Nogle virker relativt kraftig søvnfremkaldende, mens andre er designet til at virke relativt kraftig angstdæmpende.

 

Brugen af benzodiazepiner bør ikke overstige 4 uger, hvorefter der skal laves en nedtrapningsplan i samråd med egen læge.

Langtidsbrug af benzodiazepiner er årsag til mange bivirkninger bl.a. depression, øget angstniveau, dårlig hukommelse, følelsesmæssig sløvhed, fysiske symptomer og afhængighed. Der foreligger beviser for, at benzodiazepiner ikke længere er virksomme efter nogle få uger eller måneder ved regelmæssig brug. De mister meget af deres virkning pga. udviklingen af tolerance. Når der er udviklet tolerance, opstår abstinenssymptomer, selv om brugeren fortsætter med at tage medicinen. Derfor lider mange langtidsbrugere af en blanding af medicinens negative virkninger og abstinenser på grund af tolerance.

Sidste pille er taget, og hvad så?

I den forbindelse spørger mange om, hvor længe vil abstinenserne vare endnu? Som nævnt er det meget individuelt, og for en mindre procentdel af brugerne kan det vare måneder eller år før de helt klinger af.

En anden vanskelighed er at skelne mellem abstinenser og de oprindelige symptomer som man i sin tid fik udskrevet medicinen for.

Benzodiazepiner helbreder intet, og derfor forsvinder angst, uro, stress osv. ikke nødvendigvis, selv om man er kommet ud af pillerne. Ofte vender de oprindelige symptomer tilbage efter et stykke tid, og man kan føle det er sværere end nogensinde at komme videre.

Mange benzodiazpinbrugere har taget medicinen i årevis. 5 til 20 år er ikke usædvanligt, og for dem er det en stor omvæltning, dels ikke længere at opleve verden igennem et filter, og dels igen at skulle klare dagligdagens små og store opgaver uden den kemiske krykke.

For langtidsbrugere er der mange tanker der trænger sig på nu, og som bør bearbejdes. Dette kan for nogen være en angstfremkaldende proces, og her kan fx en sparringspartner, støttegruppe eller en terapeut/psykolog være på sin plads, alt efter hvor hårdt de gamle vaner, tanker og måder at handle på, sidder fast i bevidstheden.